Første audiovisuelle foredrag i København
1. oktober 2025 kl. 12.45–13.20 holdt Vandremand sit første audiovisuelle foredrag på Københavns Seniordag i Østerbrohuset i Århusgade – en oplevelse med sved på panden og bjergstier på storskærm.
Den gamle remise i Østerbrohuset dannede rammen, da knap 30 nysgerrige seniorer var mødt op til en rejse gennem Harzens bjerge, sagn og spor af historie. Med video, lyd og levende fortællinger blev deltagerne drevet igennem Vandremands hæsblæsende univers – fra tågede skovstier og djævlemure til gamle ruiner og møder med lokale.
Men foredraget handlede om mere end klipper og vandrestier. Det var også en fortælling om at tage skeen i egen hånd som senior, bruge sit liv på det, man brænder for – og turde leve sig fuldt ud, også efter de 60. Harzen var eksemplet, men budskabet var universelt: Det er aldrig for sent at finde nye stier i sit eget liv.
Forhåbentlig bliver Københavns Seniordag kun første stop på en længere rute med Vandremand-foredrag rundt i landet.

