
Vandremands indspilningsudstyr
Når jeg går rundt i Harzens skove og står og taler til kameraet på en vindblæst klippekant, ser det måske nogenlunde enkelt ud.
Men bag kulissen er der ét ben, der går – og ét ben, der bærer rundt på et lille, mobilt filmstudie.
Her kan du se, hvad jeg bruger til at optage og klippe Vandremand-videoerne.
Du behøver slet ikke alt det her for at komme i gang – det er samlet sammen over flere år. Men måske kan det give dig inspiration, hvis du selv drømmer om at optage ture eller bare er nysgerrig på nørderiet bag.
Kameraer & optageenheder
Canon EOS R50 + RF-S 18-45mm F4.5-6.3 IS STM (Creator Kit)
Mit lette spejlløse kamera til video og foto. God billedkvalitet, lav vægt og fint til vlogging og naturklip.
Ekstra batteri og ekstra SD-kort – for Harzen spiser strøm og lagerplads.
Canon EOS 70D + 18-200mm f/3.5-5.6 IS
Den gamle arbejdshest. Tungere, men robust og med en alsidig zoom, der kan lidt af det hele – især godt til stillbilleder og roligere optagelser.
2 x GoPro HERO13 Black + ekstra batterier + ekstra SD-kort + GoPro Ultra Wide Lens Mod
Mine små pansrede øjne ude på stien. Perfekte til action, regn, sne, trange passager og steder, hvor det ikke gør noget, hvis jeg banker kameraet lidt ind i en klippe.
Med Ultra Wide Lens Mod kan jeg få de helt brede, dramatiske vinkler – perfekte til smalle stier, kløfter og udsigter, hvor Harzen gerne må føles stor på en lille skærm.
DJI Osmo Pocket 4 Combo
Et kompakt gimbalkamera, som er hurtigt at tage frem, når jeg vil have rolige, glidende optagelser med det samme. Godt til walking shots, små kamerature gennem landskabet og situationer, hvor jeg vil arbejde let, hurtigt og diskret.
Combo-versionen giver mig ekstra fleksibilitet ude på tur, så jeg kan optage mere smidigt, når forholdene skifter.
iPhone 15 Pro
Allround-værktøj: ekstra kamera, backup-lyd, korte klip, sociale medier, noter – og selvfølgelig gps, kort og alt det andet, en moderne telefon kan.
Optik – nå tættere på
Tamron 18–400mm f/3.5–6.3 Di II VC HLD
Telelinsen, der kan zoome fra “helt almindeligt” til “der står faktisk en hjort derovre”. Jeg bruger den især til:
- udsigter med komprimerede lag af landskab
- detaljer på borge og tårne
- dyr og fugle, når de gider stå stille længe nok
32X makroobjektiv til iPhone/Android – 40-90 mm fokusafstand med CPL- og stjernelysfilter
Et makroobjektiv til mobiloptagelser, når jeg vil helt tæt på detaljer i naturen – bark, mos, blomster, insekter og små strukturer i sten og planter. Fokusafstanden på 40–90 mm giver mig lidt arbejdsro, og filtrene kan bruges kreativt, når lys og stemning skal have et ekstra løft.
Stabilisering – så billedet ikke sejler
DJI Osmo Mobile 6 – mobil gimbal
Bruger jeg, når jeg filmer med iPhone og vil have ekstra stabilitet: gående shots, panoreringer i byer og rolige “talking head”-klip.
Den kan også lave ansigts-tracking, så kameraet automatisk følger mig, mens jeg går og taler – som om der stod en usynlig kameramand og fulgte med på stien.
Hohem iSteady Pro 4 Gimbal – GoPro gimbal
Min GoPro-stabilisator, når jeg vil have de mere “flydende” bevægelser i billedet – især på walk-and-talk og når jeg går på ujævne stier, hvor armene ellers kommer til at lave små jordskælv i optagelsen.
Den er også god til langsomme panoreringer ved udsigter og klipper, hvor det hele gerne må føles roligt og cinematic.
JOBY 360-graders panoramagimbal til DSLR
Når jeg vil lave helt glatte 360°-panoreringer med DSLR – fx ved udsigtspunkter, bytorve eller ruiner, hvor man virkelig vil “tage hele scenen med” i én bevægelse. Perfekt til de rolige, kontrollerede sweep-shots.
Stativer & stænger
UGREEN selfie stick tripod med bluetooth remote
Til hurtige opsætninger, solo-optagelser og når jeg vil stå på afstand og tale til kameraet.
Puluz selfiestang til actionkamera (3 m)
Min “fake drone”. Perfekt til høje vinkler, kig ned i kløfter og over buske og rækværk.
Carbonfiber Selfie Stick (GDA) – model TY930
Den lette, stive “pro-stang”, når jeg vil have maksimal rækkevidde uden at det bøjer og vibrerer. God til høje vinkler, panoreringer og de dér shots, hvor jeg lige vil en halv meter længere ud over stien – uden at kamerabilledet bliver til gelé.
Dacota Platinum stativ med mobilholder & kuglehoved (Model: DPTPSETBH / 3607090)
Mit “alt-i-én”-stativ til mobiloptagelser, når jeg vil have det hurtigt, stabilt og nemt: mobilholderen gør opsætningen enkel, og kuglehovedet gør det let at finjustere vinkel og horisont på få sekunder. Godt til talking head, still-billeder, timelapse og når jeg vil skifte mellem lodret og vandret format uden bøvl.
ISY IPT-1250 trebensstativ
Klassisk stativ til mere kontrollerede optagelser – fx timelapse eller rolige naturbilleder.
SBS Squid Tripod Pro
Lille fleksibel tripod, der kan hægtes på rækværk, grene, sten osv. Perfekt, når underlaget er ujævnt.
Joby Tripod Kit GorillaPod 5K II Black
Super GorillaPod til udstyr op til 3 kg – når det skal sidde fast på grene, gelændere og klipper, og stadig stå stabilt.
(Og derudover: bælter, remme, mounts til hoved, bryst og rygsæk til GoPro – alt det der holder tingene fast, så jeg kan bruge hænderne til at gå og pege).
Lyd – så du kan høre, hvad jeg siger
Når det blæser på Brocken eller susen fra granerne tager over, er lyd lige så vigtig som billede.
RØDE Wireless Micro – USB-C
Trådløst mikrofonsystem, jeg kan sætte direkte til kamera eller telefon. God til interviews og taleklips.
RØDE Wireless ME
Simpelt og hurtigt system til solo-optagelser. En god “grib-og-gå”-løsning, når jeg ikke vil rode for meget.
DJI Mic Mini – 2TX + 1RX
To sendere og én modtager – det betyder, at jeg kan lave samtaler på stien og optage begge stemmer i ordentlig kvalitet. Rigtig god, når jeg vandrer med gæster.
Shure MV7+ Podcast Kit
Min mikrofon til voice-over hjemme. Her kan jeg indtale roligt og præcist, så fortællingen får den varme og tydelighed, jeg gerne vil have.
Navigation & strøm – så jeg ikke farer vild (og kameraet ikke dør)
Garmin eTrex 32x
Mit lille, robuste GPX-arbejdsredskab.
Jeg bruger det til:
- at følge ruter
- at logge spor
- at finde vej igen, når stien forsvinder i sne, tåge eller “det så ellers ud som om der var en sti her engang”.
SiGN 10.000 mAh powerbank – model SN-QP191
Strøm til telefon, GoPro og andet småt elektronik på længere ture.
10.000 mAh lyder ikke af meget på papiret, men det er lige tilpas i vægt ift. kapacitet til mine dagsture.
Redigering & efterarbejde – hvor turene bliver til fortællinger
Apple MacBook Pro – 14,2″ | M4 | 16 GB | 512 GB (Silver)
Mit centrale arbejdsredskab til videoredigering, lyd, grafik og planlægning. Den er stærk nok til 4K og tungt materiale, men stadig let nok til at komme med i rygsækken.
2 x LaCie Rugged SSD Pro – STHZ2000800
To eksterne SSD-diske, som jeg bruger til hurtig og sikker backup af optagelser. De er både hurtige og stødsikre, hvilket gør dem velegnede til et arbejdsliv, der foregår både hjemme og ude i terrænet.
LaCie Rugged USB-C – 4 TB – ekstern harddisk – orange
En robust ekstern harddisk til opbevaring af video, billeder og projektfiler ude og hjemme. Den bruger jeg til at holde styr på store mængder materiale, så optagelserne er samlet, sikkert opbevaret og klar til redigering.
LaCie Rugged USB-C – 5 TB – ekstern harddisk – orange
En robust ekstern harddisk til opbevaring af video, billeder og projektfiler ude og hjemme. Den bruger jeg til at holde styr på store mængder materiale, så optagelserne er samlet, sikkert opbevaret og klar til redigering.
iPad Pro (2020) – 11″
Den bruger jeg til hurtige grovklip, notater og storyboard, til at gennemse materiale i sofaen eller på farten og nogle gange også til finpudsning af thumbnails og grafik.
DaVinci Resolve
Mit videoredigeringsprogram. Det er her, jeg klipper, farvegraderer, lægger lyd og musik på og får det hele til at hænge sammen til færdige Vandremand-afsnit.
Artlist.io
Mit musik- og lydbibliotek, hvor jeg finder underlægningsmusik og lydeffekter til videoerne. Herfra kommer noget af den ekstra klangbund, der kan få Harzens skove, klipper og stier til at leve endnu stærkere i fortællingen.
Alt det små-nørdede
Ud over det, der står her, er der selvfølgelig:
- kabler i alle varianter
- ekstra batterier og opladere
- linseklude og mikrofiber
- små tasker, pouches og clips
- bælter, remme og mounts til GoPro og telefon
– alt det, der ikke ser ud af meget, men som kan redde en hel optagedag.
Til sidst – du behøver ikke hele cirkusset
Mit udstyr ligner efterhånden en blanding af et radiostudie, en lille tv-station og en mand, der har svært ved at lade være med at nørde.
Men:
Du behøver ikke alt det her for at opleve Harzen – eller for at optage dine egne ture.
En enkelt telefon, et par gode sko og lidt nysgerrighed kan komme overraskende langt.
Resten er bare værktøj, der gør det lidt lettere for mig at tage dig med –
så du kan sidde hjemme i Danmark og alligevel få gran, klipper, sagn og stier helt ind i stuen.
